Lidt om at være køn

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så har Noor også en farfar – og hvorledes foregår det?

For der er jo ingen far i vores familie – der er en donor, ja – men ingen far. Jeg har altid fundet det lidt skørt, når andre familiekonstellationer som vores, omtaler donor som far. Jeg forstår godt, hvorfor alle jer andre kommer til at bruge betegnelsen “far” om donor, og så sent som i går, da jeg læste et interview i bladet “Samvirke”, blev et forældrepar udelukkende bestående af to mødre spurgt om Hvad vil I gøre, hvis børnene en dag vil vide, hvem der er deres far?

Men hvorfor bliver vi ikke alle enige om, at fædre-rollen mere end blot at donere sæd til babyproduktionen?

Bliver man ikke forældre gennem ens nærvær til barnet?

Jeg er overbevidst om, at det handler mere om, hvordan man ER familie, frem for hvordan man BLIVER en familie.

Og vi er en familie bestående af to mødre – en mor, en mutti og en Noor på 11 måneder og 19 dage.

Der er ingen far, men der er en donor som har hjulet os biologisk med at skabe det barn, som vi drømte om, da vi mødte hinanden, og som vi uden hjælp fra andre har skabt i vores kærlighed til hinanden. For selvfølgelig har donor hjulpet til med halvdelen af kromosompuljen, men vi har skabt (og er stadig i F U L D gang med at skabe) Noor gennem den altid tilstedeværende kærlighed vi har til hinanden – selv når Noor er syg på ellevte dagen med maveinfektion, og der skal vaskes sengetøj kl. 0400 om natten.

Det er heller ikke donor som sidder med Noor og stryger hans pande, når førnævnte maveinfektion går så ondt, at han kun vil sove i vores favn – eller som ved præcis, hvad der får ham til at smile, lige det smil som giver hans mor og mutti, det største sug i maven.

Vi er både hans mor og far, for vi er nemlig hans forældre. I samfundet har vi bare bestemt at forældre hedder mor og far, og til de to betegnelser hører der to køn til. Men vi er jo “kun” et køn – det kvindelige – og hvad betyder det så?

I N G E N T I N G

For hvis vi lige dropper det, med at når man har et køn så indtager man en bestemt social rolle – så betyder det ingenting at være to kvinder som får et barn.

Men hvis der ingen far er, hvorfor er der så en farfar? Jamen, Amalie har jo et sæt forældre, og jeg har faktisk to hold forældre, da mine er skilt – det giver i alt seks styk bedsteforældre, som alle fortjente hver deres betegnelse, så alle ikke var mormor og morfar.

Derfor har Noor både en bedstemor, en bedstefar, en farfar, en farmor (fra min side) og en mormor og en morfar (Amalies side).