Hvorfor denne blog?

Jeg E L S K E R at skrive – lige siden, at jeg har været lille, har jeg elsket at skrive.

Jeg skrev dagbog gennem min folkeskole, så derfor er det dog helt nyt for mig at mine skriverier nu har en modtager – andet end den søde “diddle”-figur som smilte til mig på forsiden, når jeg åbnede dagbogen for nu at skrive endnu en ulykkelig kærlighedshistorie eller om et stort venindedrama.

Men jeg vælger at skrive for/til andre nu, fordi måske  nogen andre kan bruge min skriblerier til noget.

Mine skriverier tager afsæt i at være medmor – den anden mor og det at være en familie (at være forælder) lige så meget som alle andre.

Vi er bare blevet familie på en anden måde. Jeg er blevet Noors mor på en anden måde end at han lå i min mave i ni måneder.

Måske netop på grund af det, kan mine skriverier vise en indsigt, og dermed en forståelse af at det ikke betyder noget hvordan man blevet en familie, men det betyder noget, hvordan man E R en familie.

Derudover manglede jeg selv et indblik i hele det juridiske-, fertilitetkaos som vi skulle igennem inden at de to streger viste sig – så jeg håber, at jeg kan være det  indblik for en anden.